Besøg fra venskabsby i Bosnien

Af Hanne Villadsen, formand Lavia Randers - august 2003

For ca. 2 år siden blev vi kontaktet af Randers kommune. De ville høre, om vi kunne tænke os at være vært for en flok krigsinvalide fra Bosnien, nærmere betegnet Donje Vakuf, og hertil svarede vi selvfølgelig ja.

Grunden, til at kommunen kontaktede os, var, at Randers var blevet venskabsby med Donje Vakuf, og da en delegation fra byen var på besøg i Bosnien, blev der fra deres side udtrykt ønske om, at hvis nogle derfra skulle komme på besøg i Randers, var det for at se, hvordan en dansk handicap idrætsforening fungerede, og hvad vi kunne tilbyde af idrætsgrene, men ikke mindst hvordan man kunne opbygge en sådan.

Der var mange ting, der skulle på plads. Vi skulle lave program, kommunen skulle søge fonde, byråd osv om økonomiske midler, men i december 2002 var det på plads, og vi kunne gå i gang med den endelige planlægning.

Vi udtrykte ønske om, at det blev i august 2003, for så var vi ovre festival og sommerferie, og det passede heldigvis ind i deres kalender.

Gæsterne ankom til Randers meget sent en torsdag aften og blev indlogeret på Randers Vandrehjem. Fredag formiddag var der officiel velkomst på Randers Rådhus. Derefter besøgte vi Randers Regnskov, som de fleste turister gør, når de besøger Randers. Frokost fik vi på lokalt plejehjem, hvor gæsterne fik lov til med deres egne øjne at se, hvordan et moderne dansk plejehjem kan se ud.

Herfra overlod kommunen ansvaret til os, så det var nu, vi skulle se, om vores planlægning med hensyn til aktiviteter, forplejning og hjælpere kunne bestå sin prøve.

Efter plejehjemmet og frokost kørte vi til vores klubhus, hvor vi fik eftermiddagskaffe. Mens de fleste drak kaffe fik gæsterne en orientering om DHIF organisation, idrætter, opbygning osv af chefkonsulent Søren Jul Kristensen. Klokken 16 gik alle deltagere og hjælpere til den nærliggende skole, hvor vi sammen skulle vise, hvordan man bla kunne lave en bocciabane, curlingbane og en mobil skydebane. Kort sagt skulle de være med til at gøre klar til de aktiviteter, de sammen med vores egne medlemmer skulle prøve næste dag.

Efter aftensmad og almindelig dansk hygge sagde vi på gensyn, og gæsterne tog tilbage til vandrehjemmet.

Weekendens oplevelser
Lørdag formiddag skulle de på egen hånd lige en tur omkring de danske butikker. De, der havde råd, skulle købe gaver med hjem, men i løbet af weekenden gik det op for mange af os, at det var mindste parten, der havde den mulighed. Resten af lørdag gik med idrætter, og navnlig vores curlingspil var en stor succes. Mange af dem troede, det kun var noget, man kunne spille, hvis man kunne gå og havde en isbane.

Inden vores festmiddag var vi sammen med dem inviteret til at besøge den lokale dansk-bosniske forening i Randers. For os fra Lavia Randers, der deltog, var det en positiv oplevelse.

Til vores festaften blev der holdt taler (heldigvis for begge parter havde vi en tolk) og udvekslet gaver. Vi fik 2 billeder: et fra Donji Vakuf Kommune med bosnisk billedkunst i kobber, og fra den bosniske handicap organisation fik vi et fodmalet landskabsmaleri. Vi i Lavia Randers' bestyrelse havde diskuteret meget, hvad vi kunne give dem og valget faldt på et bocciaspil. Det kunne de tage med tilbage til Bosnien til minde om os. Da det gik op for gæsterne, hvad de skulle have med hjem, vakte det vild jubel og store klapsalver.

Der var fra Randers Kommunes side lagt op til, at de skulle prøve så meget dansk som muligt, så vores festmiddag bestod af oksesteg stegt som vildt med kartofler og waldorfsalat. Lige i starten syntes flere, vi var mærkelige, for hvem spiser kød og kartofler med chokoladesovs, men da den misforståelse først var ryddet af vejen, blev også det en succes. Senere blev der budt op til dans, og de lærte at danse på dansk. Men vi lærte sandelig også at danse på bosnisk, da en af gæsterne fik lov at låne musikerens anlæg og spillede et par bosniske melodier.

Søndag formiddag var vi på besøg i Kronjyllands Handicap Center, hvor vi hver uge tilbyder vores medlemmer varmtvands svømning. Over middag var vi i gang med de sportsaktiviteter, vi havde opstillet i hallen, og efter aftensmaden sagde vi pænt farvel og ikke mindst på gensyn. Vi fik nemlig en invitation til at komme på besøg næste år, og jeg håber, det kan lade sig gøre. På den måde kan vi bevare kontakten med vores nye venskabsforening i Bosnien, selvom vi kommer fra to forskellige kulturer. Vi kunne se, hvor godt vi faktiske har det her i Danmark, og vi lærte en hel del den weekend. Bl.a. rystede det os en del, at en af gæsterne skulle tage fra Donji Vakuf helt til Hamburg for at få sin benprotese. For dem var det helt almindeligt, men vi syntes, det var langt.