Handicap Idræts Festival 2003

Festival PlakatIdrætsgrene repræsenteret ved festivalen
Atletik, Special Olympics, boccia, bordtennis, bowling, el-hockey, floorball, fodbold, goalball, gymnastik, kørestolsbasketball, kørestolsrugby, kørestolsfodbold, skydning og svømning.

Efterskrift ved Hanne Villadsen, formand for Lavia Randers
Da Lavia for 2 år siden fik overrakt værtskabet i Greve, tænkte jeg: "det klarer vi fint", for vi havde i Randers holdt mange store stævner, men jeg skal love for, at jeg blev klogere som tiden skred frem.

Vi har holdt mange møder i styregruppen, hvor der sad repræsentanter fra Lavia Randers, Randers kommune, DHIF og mange undergrupper. Det er helt klart nødvendigt. Den sidste uge inden start havde jeg det på den måde, at nu skulle det snart være, så vi kunne se, om vores planlægning holdt stik, og heldigvis gjorde den det. Da jeg fredag aften stod foran Randers Hallen, fik jeg næsten en klump i halsen for efter, som deltagerne kom, og de dyttede i hornet og var glade, det var bare al besværet værd.

Vi har haft en herlig weekend/pinse, hvor der kun har været nogle små justeringer undervejs. Vi havde kun 3, der skulle en tur omkring skadestuen - det var vist heldigvis en bundrekord. Hele weekenden var der ca. 900 personer, der hyggede sig sammen. Der var en rigtig god stemning ved festaftenen i Randers hallen om søndagen.

Alt i alt en positiv oplevelse for alle os fra Lavia Randers

Til sidst vil jeg ønske Frederiksberg Handicap Idræt tillykke. Det bliver nemlig dem, der skal overtage værtskabet efter Lavia Randers i 2005. Jeg håber, at vi til den tid kan stille med et kæmpe hold fra Lavia Randers.

Hanne Villadsen
Formand



Medlemssiden
Billeder
Menuplan
Handicapfestival
Besøg fra Bosnien
Årsberetning