Lavias historieLavias begyndelseLavia Randers blev opstartet i 1972 med det formål at give handicappede mulighed for at dyrke idræt på lige fod med raske mennesker dog med de særlige hensyn og forbehold, som den handicappede måtte have brug for. Det har altid været vigtigt, at der er plads til alle lige fra dem med ambitioner om internationale toppræstationer til motionister, der dyrker en sport for at holde sig i gang. Blandt andet derfor findes der handicappede såvel som raske medlemmer i foreningen, som også er medlem af Dansk Handicap-Idrætsforbund. Hygge i klubhusetKlubben har også eget klubhus, hvor der hver torsdag er klubaften med socialt samvær, hygge og mulighed for at konkurrere mod andre afdelingers medlemmer i eksempelvis dart og snooker. Hvem er medlem?Som medlem kan optages enhver, der har interesse for foreningens formål og arbejde. Foreningens medlemmer er fysisk og psykisk handicappede, der sammen dyrker idræt. Foreningen har også medlemmer, der ikke er handicappede. Disse medlemmer bliver derved det, man kalder dispensations-spillere. Dispensationen muliggør, at raske spillere kan deltage i de stævner, som ellers var forbeholdt handicappede. Således vil den handicappede altid møde nye udfordringer og derved forbedre sig. Bestyrelsen?Hver idrætsgren har sit udvalg i foreningen. En repræsentant fra hvert udvalg sidder i foreningens bestyrelse, sammen med formanden, kasserer og sekretær. Udover bestyrelsen og udvalg er der i foreningen tilknyttet et antal hjælpere/frivillige, samt lønnede svømmetrænere. |