Lavia´s bestyrelse

Bestyrelsen i Lavia Randers

Boccia

Vi spiller Boccia og er gode til det. Vi har vundet flere medaljer

Medlemmer i Lavia

Aktivitet og fællseskab i Lavia.

Svømning er en af vores aktiviteter

Vi svømmer i både 32 og 37 grader varmt vand.

Motion er sundt

Sjov og aktiviteter til svømning i Lavia

Lavia Randers' hjemmeside

LAVIA Randers, den første og i mange år eneste idrætsforening i Randers for mennesker med handicap, har rundet 40 år.
Det var en rigtig hyggelig reception, hvor klubhuset på Glentevej var gjort klar til gæster.
Formand Per Christensen og Susan var søde og opmærksomme værter for de mange nuværende og gamle medlemmer, som lagde deres vej forbi for at sige tillykke. Se billederne fra receptionen her
LAVIA Randers har i dag 2 afdelinger: Boccia og svømning. Medlemsfordelingen er klar: De fleste medlemmer i boccia-afdelingen er voksne med udviklingshandicap, og i svømning er der flest børn. Varmtvandssvømningen har flest voksne.
Der har flere gange i de seneste år været "krise" i foreningen, fordi det kniber med at finde arvtagere til at drive klubben. Kassereren, Bent Ottosen, er fyldt 70 år, og som han selv siger: "Jeg er rask og frisk nu, men den dag kommer jo, hvor jeg ikke kan mere - og jeg ville så gerne finde én, jeg kan lære op i tide."
I dag er der flere foreninger i Randers, der tilbyder idræt for mennesker med handicap. Det er almene idrætsforeninger, som har åbnet op for nye målgrupper. Det er rigtig godt. Det betyder, at der andre steder er nye fællesskaber omkring idrætten f.eks. gymnastik eller skydning.
LAVIA Randers laver desuden et stort socialt arbejde for medlemmerne. Der er tradition for at deltage i Regionsstævner (DHIFs Boccia Region) og turneringer, ligesom der er hyggelige arrangementer flere gange om året. Klubhuset på Glentevej har både køkken og billardbord. Der er plads til mange folk. Der er rampe ind, og toiletforholdene er også for kørestolsbrugere. Hver torsdag er der klubaften, hvor klubhuset er åbent for medlemmerne.
Foreningen har brug for tilførsel af friske kræfter for at fortsætte. Hvis der skal ske udvikling i klubben, så er det helt afgørende at der kommer nye ledere til.
Der er muligheder for at komme i gang med noget spændende i klubben - der er simpelthen bare nogen der skal gribe chancen og tage fat… Foreningen har en god økonomi. Der er masser af nuværende og potentielle medlemmer, som vil være så glade for gode aktiviteter, god idræt og motion og gode fællesskabsoplevelser.
Sig det videre! Sig det videre!

Kender du nogen, der:

  • har tid til overs
  • har lyst til at være sammen med nogle søde mennesker i fritiden
  • vil være en del af et forpligtende fællesskab
  • kan gøre nytte i foreningen både administrativt og praktisk

Sig til dem du kender, eller dem der kender nogen, at det er vigtigt! Og at de skal snakke med en fra Bestyrelsen:
Formand: Per Leif Christensen på 23 45 71 86 eller Kasserer: Bent Ottosen på 86 40 54 80

Venlig hilsen Lavia Randers